Soft99 New Fusso Coat 12 Months Wax White
Beskrivelse
Soft99 New Fusso Coat 12 Months Wax White – Endnu nemmere, Endnu bedre..
Kongen er tilbage. 2019 versionen af New Fusso Coat 12 Months Wax White er ikke bare pakket ind i europæiske klæder. Nye olier har gjort den nemmere at påføre og endnu nemmere at aftørre. En ny type opløsningsmidler har gjort den behageligere at arbejde med. Ligeledes får du nu mere glans end den gamle version. Men det bedste af det hele er – at den velkendte performance stadig er den samme !
Historien kort
Fusso Coat blev introduceret helt tilbage i 1990. Og allerede dengang var den ret unik. Her bød den på helt op til 90 dages holdbarhed, hvilket var helt uhørt for den tid. I dag er New Fusso Coat 12 Months Wax White en helt anden voks. Men dens karakteriska – nemlig den ekstrem lange holdbarhed er stadig den samme. Du finder ikke nogen voks til prisen, som kan matche den på holdbarhed og vand/smudsafvisende egenskaber.
New Fusso Coat 12 Months Wax White er bygget på deres egen PTFE-teknologi (teflon). Kender du til overflade behandlinger på gryder og stegepander, så er vi lidt derhenad. Det er selvfølgelig ikke det samme – men karakteristikken med vand der ikke kan side på overfladen og en overflade der er super nemt at rengøre. Ja, det er Fusso’en.
2019-versionen
Vi var med på helt tæt hold, da New Fusso Coat 12 Months Wax White blev vist frem aller første gang, af Soft99 Europe. Og vi var nogle af de første distributører til at lege og teste den.
2019-versionen er forbedret på de helt rigtige punkter. Versionen den erstatter var en smule udskældt på brugervenligheden og den stærke lugt af opløsningsmidler. Her har Soft99 brugt rigtig meget krudt. Ifht. den forrige version er der brugt nogle helt nye type opløsningsmidler og olier. Det gør at den nye version her er meget lettere at fordele tyndt og jævnt. Altså, du skal ikke “kæmpe” på samme måde med at fordele den som du skulle med den forrige version.
“Aftørring”
Ligeledes gør de nye olier den også langt nemmere at aftørre. Vinduet er stadig de samme 10-15 min hvor opløsningsmidlerne i voksen skal fordampe inden aftørringen. Men du risikerer ikke på samme måde at skulle kæmpe med at tørre voksen af, skulle den sidde lidt for længe. Og det er virkelig et punkt hvor vi er specielt glade. Vi vil jo rigtig gerne give dig derude en god oplevelser når du bruger vores produkter. Og lige her – det har været et af Fusso’ens “svagheder”. Men det er nu løst – og det er super fedt !
“Duft”
Stak du næsen i den gamle – så var det ikke lige før den faldt af. Men du skulle ikke holde den dernede for lang tid 😉 New Fusso Coat 12 Months Wax White er blevet lagt mere behagelig at arbejde med. Nej, den dufter ikke at chokolademilkshake… Men, nu kan man arbejde med den i miljøer der ikke er særlig godt ventileret. Perfekt i garagen eller værkstedet.
“Glans”
Den tidligere version var ikke noget glansmirakel. Men den nye version her er blevet noget bedre på de parametre. Den er stadig ikke lige så glansfuld som King Of Gloss, Authentic Premium eller Kiwami. Så der er stadig god grund til at vælge en af disse voksen til at toppe Fusso’en op, for at få det ekstra smæk på glansen. Men – på en nypoleret lak, smurt ind i den nye version her. Så er du ret godt kørende må vi sige !
“Performance”
Vi kan bekræfte. Fusso’en er stadig lige så vild som den altid har været. Og gudskelov for det. Den har stadig den der fuldkommen vanvittige vand- og smudsafvisende effekt som du ikke finder i nogen voks. Og måske ikke i nogen coating overhoved. For PTFE-teknologien er fortsat glattere (i vores optik) end SiO2’en og Si som findes i mange coatings. Og selvom holdbarheden måske kun er 1/2 eller 1/3 end en keramisk coating. Så koster den til gengæld det halve. Og du har til ekstremt mange behandlinger i en dåse. Så du kan påføre igen og igen – lige når du har lyst.
Indhold: 200 gram @ op til 40 behandlinger (!)
Bemærk: Dette er versionen til lys lak
Higlights:
- Endnu nemmere at påføre
- Endnu nemmere at aftørre
- Super flot glans
- Ekstrem vand og smudsafvisende
- Op til 12 måneder holdbarhed pr. behandling
Vejledning:
- Vask lakken grundigt
- Poler den om nødvendigt/ønsket eller rens lakken med Micro Liquid Compound
- Aftør lakken med Silicone Off
- Væd den medfølgende applikator i vand så den er fugtig (ikke våd). Den gør den super nem at påføre
- Tryk applikatoren i voksen så der kommer en lille smule voks på
- Påfør voksen. Du må gerne køre cirkler eller lange stræk. Men påføre den så tyndt at den føles/ses gennemsigtig
- Lad den sidde 10-15 min og aftør den med et blødt stykke microfiber
Vask herefter lakken i en pH-neutral shampoo som Soft99 Neutral Shampoo Creamy. Brug Fusso Coat Speed & Barrier V2 hvis du ønsker et produkt til at booste beskyttelsen.
Denne her voks giver en seriøst glat overflade, der er meget hydrofobisk, selv produktet er nemt at påføre især hvis man lige ser den guide CCF har lavet, men bliver imponeret over hvor lidt produkt der i virkeligheden skal til.
det er helt synd man ikke kan vedlægge et billede, for da det første regnvejrs dag kom efter påføring var jeg solgt, stod bare og nyd synet af den flotte beading og hvordan vandet bare løb af, det er jo det de fleste grene vil opnå et fedt resultat af deres arbejde og der synes jeg virkelig Fusso Coat giver smæk for skilling, ifh. pris, look, og påføring samt aftørring.
Det kan klart anbefales 5 stjerner hele vejen.
Virkelig dejligt at arbejde med og duften er meget bedre end den forrige :)
Mega lækker forsegler og bilen bliver meget lettere at aftørre samt beskyttet.
Kan klart anbefales 🤩
Betaling & Fragt
Dine betalingsoplysninger behandles sikkert. Vi gemmer ikke kortoplysninger og har heller ikke adgang til dine kortoplysninger.
Fragt priser:Leveringstid fra afsendelse; 1-2 hverdage til alle brofaste øer. 2-3 dage til Bornholm.
Ingen levering til grønland og færøerne.